Billedet ovenfor er mit pladespiller-setup på hjemmekontoret. I over et år har dimsen i midten irriteret mig så meget, at jeg nærmest ikke har hørt plader mens jeg arbejdede. Problemet var at den satte ud i den ene kanal og jeg skulle hive i kablerne bagpå hvert femte minut for at få det (midlertidigt) væk.
Den slags fjerner altså en stor del af glæden ved at høre vinyl.
Så i anledning af mit #genopbyg2025-projekt besluttede jeg mig for at prøve at fikse den.
Tidligere søgninger på problemet har ikke rigtigt givet pote, men denne gang fandt jeg en anmeldelse, hvor der i en bisætning stod at en af kontakterne bagpå var dårlig og anmelderen havde udbedret problemet med kontaktrens.
Efter en tur i skuret og et par tryk på dysen var problemet løst - i hvert fald for nu. Kæmpe optur, for jeg har fået nogle nye plader som jeg nemt kan anbefale.
Sakamoto, Murder og Henke
Mitch Murder x Pizza Hotline - Anti Gravity Tournament
Albummet er en hilsen til de sene 90ere og tidlige 00eres jungle og drum n' bass-musik, som jeg lyttede en del til dengang*. Jeg havde ikke regnet med at vende tilbage til den, men både musikken og det meget Wipeout-inspirerede univers ramte mig lige i nostalgien, så den har kørt en del siden jeg fik den.
Jeg kendte ikke Pizza Hotline, men der er bestemt også noget Y2K-stemning at hente i deres andre albums, hvis man er til den slags.
Kan lyttes på Bandcamp her.
*Adam F, Grooverider, Goldie, Peshay var nogle af de største helte.
Monolake - Studio
Den nyeste Monolake er lag-på-lag elektronisk musik og noget af det bedste nye jeg har hørt i det seneste år. Jeg synes albummet rammer en perfekt balance mellem noget lyttevenligt og noget der udfordrer lytteoplevelsen.
Både de enkelte numre og albummet som helhed bliver ved med at vokse på mig og det er helt klart noget jeg kan anbefale at lytte til i hovedtelefoner, hvor man virkelig mærker hvordan de mange elementer vokser til en mættet oplevelse. For mig fungerer det både i sofaen med en kop kaffe og på gåben på en tur rundt i byen.
Lyt igen og igen her.
Ryuichi Sakamoto - 12
Jeg fik Sakamotos sidste plade af min ven Nikolaj i fødselsdagsgave her i januar måned, men har hørt den on/off siden den udkom i 2023, samme år som Sakamoto desværre døde.
Det er 12 minimalistiske kompositioner der er lavet op til hans død og som er sindssygt sårbare og smukke. Hver skæring bærer titlen på den dato hvor de blev optaget/indspillet og jeg ser det lidt som en slags dagbog fra en sygdomsramt Sakamoto, som godt gør det han altid har gjort, men også godt ved at det bliver hans sidste album.
Lyt på noget streaming hvis du har og ellers her