For en del år siden hørte jeg om idéen med et "årstema" i Cortex-podcasten. Jeg har aldrig praktiseret det for alvor, men jeg synes helt klart det er en fed idé.
I løbet af januar har jeg nørdet en del med at genopbygge/forbedre nogle af mine tastaturer og har planlagt at give de resterende en overhaling også. Nu tænker jeg at mit tema for 2025 måske kunne være noget med at genopbygge eller forbedre nogle af de ting jeg allerede har og ofte bruger.
Mange af tingene jeg tænker på er super små projekter, så derfor tror jeg det må være et mini-årstema. Og det er lige før at jo mindre det er, des bedre, for jeg starter stadig langt flere ting end jeg afslutter. Som regel er årstemaerne også noget mere ambitiøst, som har en eller anden personlig udvikling med sig, men jeg vil ærligt talt bare hygge mig, så det er en anden grund til at det nok passer bedre med mini-udgaven 😄
Det første projekt var så mit Frog Mini ovenfor, designet af koreanske Geon. Det har jeg opgraderet med nye switches (New Nixies) og en ny plate (som bare er en standard aluminium plate, men jeg havde en half-plate i før og det fungerede ikke for mig rent lydmæssigt.

Jeg har også samlet mit AIS65 med helt stille switches (Bobagums), men det står på arbejdet, så jeg prøver at huske at tage et billede inden længe.
Har masser af idéer til forbedrede versioner af ting der ikke er tastaturer også, eksempelvis min lille hjemmeserver, retrogear og opbevaring. Men mere om det på et senere tidspunkt, hvis jeg ikke falder af vognen.
Og ja, det kommer nok stadig til at være lidt keyboard-heavy.
EDIT: Jeg fik selvfølgelig lyst til at høre Cortex om dette og sidste års temaer for Myke Hurley og CGP Grey og Greys 2024 tema var "small improvements" eller noget i den stil, ikke super langt fra det jeg har skrevet om her. Men jeg sværger at jeg ikke har kopieret, det er (for) lang tid siden jeg har fulgt med i Cortex 😅